...
★ 4,8 på Trustpilot Kostenloser Versand ab 999,- Lieferung in 0–3 Tagen Preisgarantie mit einem Lächeln
Mein Konto Warenkorb 0
Farbe

Sådan maler du en væg – trin for trin

Sådan maler du en væg pænt: afdækning, vask, spartling, indskæring og to lag maling – trin for trin med gode råd og typiske fejl.

Leicht·Ca. 1 dag pr. rum + tørretid
Væg males med malerrulle i lys greige farve

Det er ikke svært at male en væg pænt – men resultatet afhænger mere af forarbejdet end af selve malingen. Her får du hele processen trin for trin: fra afdækning og spartling til de to lag maling, der giver en jævn og holdbar overflade.

Kort fortalt

  • Afdæk gulv, lister og stikkontakter, og fjern møbler fra væggen.
  • Vask væggen, spartl huller og revner, og slib let.
  • Skær ind langs kanter og hjørner med pensel, og rul resten af væggen.
  • Mal altid 2 lag – og vent den tørretid, der står på dåsen, mellem lagene.

Sådan gør du

1. Forbered rummet

Ryk møblerne ud på midten af rummet og dæk dem til. Læg afdækningsplast eller pap på gulvet, og tape langs lister, karme og loft med en god malertape. Skru dækplader af stikkontakter og afbrydere – det er hurtigere end at male udenom dem.

2. Vask væggen

Maling hæfter dårligt på fedt, støv og nikotin. Vask væggen med lunkent vand tilsat et mildt rengøringsmiddel, og skyl efter med rent vand. Især i køkken, gang og omkring kontakter sidder der ofte mere snavs, end man ser. Lad væggen tørre helt.

3. Spartl huller og revner

Fyld søm- og skruehuller med acryl filler, og brug sandspartel til større skader og ujævnheder. Revner i hjørner og ved karme fuges med malerfuge. Når spartlen er tør, slibes den plan med sandpapir (fx korn 120–180), og støvet tørres af med en let fugtig klud.

Spartlede pletter suger mere maling end resten af væggen. Giv dem et ekstra strøg maling inden første hele lag, så du ikke får matte pletter.

4. Beskær

Start med at male en stribe på 5–10 cm langs loft, hjørner, lister og karme med en pensel – det kaldes at beskærer. En skrå pensel giver den skarpeste kant. Beskær kun ind på én væg ad gangen, så malingen stadig er våd, når du ruller op til kanten.

5. Rul væggen

Hæld malingen i en rullespand og rul overskydende maling af på risten. Rul i baner på ca. 1 meter i bredden – først op og ned, så fordeles malingen, og til sidst afsluttes med lette strøg i samme retning fra loft til gulv. Arbejd „vådt i vådt“, så du ikke får kanter og striber. Til store flader er et rullesæt på 25 cm hurtigst, mens et 18 cm rullesæt er nemmere i mindre rum.

6. Andet lag

Lad første lag tørre i den tid, der står på dåsen (typisk et par timer for vandbaseret vægmaling), og mal så andet lag på samme måde. Fjern tapen, mens det sidste lag stadig er lidt fugtigt – så får du den pæneste kant.

Hvilken maling skal jeg vælge?

Til stue, soveværelse og loft er en helmat vægmaling i glans 5 det mest almindelige valg, fx Beckers Scotte 5 eller B&J 5 Vægmaling. Til køkken, bad og bryggers skal du bruge en mere afvaskelig maling med højere glans, fx B&J 25. Læs mere i vores guide Glans – hvilken glans skal du vælge til hvert rum?

Gode råd og typiske fejl

  • Mal ikke i direkte sollys eller under 10 °C – malingen tørrer ujævnt.
  • Køb maling nok fra start, især hvis den skal tones, så hele væggen får samme farve.
  • Rør malingen godt op før brug, også når den kommer direkte fra butikken.
  • Tag ikke for meget maling på rullen – det giver løbere og „appelsinhud“.
  • Stop altid et lag i et hjørne – aldrig midt på en væg.
  • Vask rulle og pensel i vand straks efter brug (vandbaseret maling).

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg grunde, før jeg maler?

På en tidligere malet væg i god stand er det ikke nødvendigt. Nye gipsplader, store spartlede flader og stærkt sugende underlag bør grundes eller have et fortyndet første lag – følg anvisningen på dåsen.

Hvor lang tid skal der gå mellem to lag?

Det står på dåsen. For de fleste vandbaserede vægmalinger er det et par timer ved stuetemperatur, men kulde og høj luftfugtighed forlænger tørretiden.

Kan jeg nøjes med ét lag?

Sjældent. Ét lag giver ofte en ujævn overflade og dårligere holdbarhed. Skifter du til en markant anden farve, kan der endda være brug for tre lag.

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Regn med cirka 1 liter pr. 8–10 m² pr. lag. Se vores guide Hvor meget maling skal jeg bruge? for en nem beregning.

Das brauchen Sie

Die Produkte aus dem Ratgeber